Kontorindretning på den nemme måde

Vælg dine kontorborde her

HERUNDER KAN DU VÆLGE, HVILKET BORD DU ØNSKER
Vi har opdelt bordene i kategorier for, at gøre det let at vælge mellem de mange typer:

Hæve-sænkeborde, skriveborde, mødeborde, kantineborde, konferenceborde, loungeborde og caféborde.

HVORDAN KOMMER DU I GANG:

  1. Vælg, hvilken kategori du ønsker, f.eks. hæve-sænkebord
  2. Vælg, hvilken model du ønsker på listen over f.eks hæve-sænkeborde
  3. Herefter kan bordet konfigureres efter dine ønsker til farve, facon og mål

Borde til kontoret - find det helt rigtige

Sammen med en god og ergonomisk kontorstol er et godt arbejdsbord helt essentielt på arbejdspladsen. Her finder du vores udvalg af kontorborde til alle tænkelige formål i virksomheden. Du finder hæve sænkeborde, som giver mulighed for varierede arbejdsstillinger og dermed giver en række helbredsfordele. Vi har også helt klassiske skriveborde, ligesom du finder et stort udvalg af mødeborde.


Vores mødeborde spænder lige fra fire personer til 20+, så der er både mulighed for at udstyre de små mødelokaler og de helt store konferencerum. Også til kantinen, caféen eller loungeområdet har vi et stort udvalg. Det er nemlig ikke kun i arbejdstiden, du skal sidde godt - det gælder også i pauserne, og når du er social med dine kollegaer efter arbejdstid.

Hæve-sænkeborde

Hæve-sænkeborde blev for nogle år siden betragtet som luksus eller medarbejdergode. Den tid er heldigvis for længst forbi. Borde til arbejdspladsen vælges nu ud fra andre rationelle betragtninger, hvor medarbejder og virksomhed ser det som en fælles interesse at passe godt på medarbejdernes helbred.



Der er en række fordele ved at investere i et højdejusterbart bord:

  1. Arbejdsskader og sygefravær mindskes
    ved at variere mellem siddende og stående arbejdsstillinger.

  2. Kroppens energiforbrug
    er dobbelt så høj ved stående arbejde. Derved er der en motions- og forbrændings-”bonus” ved at stå op.

  3. Mindre sygefravær
    pga. ømhed i muskler og led. Småskader fra weekendens fodboldkamp med ungerne er lettere at bearbejde i en stående arbejdsstilling, hvor kroppen holder sig i gang.

  4. Forbedret effektivitet
    Kroppen generes ikke af ubekvemme arbejdsstillinger, og teamwork er lettere stående omkring et hæve sænkebord.

  5. Return of Investment
    Prisen og den samlede investering er selvfølgelig vigtig, men ofte er den tjent hjem langt hurtigere, end de fleste virksomheder regner med. Det er svært at gøre medarbejdernes tilfredshed op i penge, men sygemeldinger og genbesættelser af stillinger er en dyr affære.

Regneeksempel:
En investering i en perfekt ergonomisk arbejdsplads i god kvalitet til ca. 10.000 kr. - som holder i mindst 10 år = 1.000 kr. årligt. Det er bare én sygedag, der skal spares årligt, og så er det tjent hjem igen. Da ryg- og nakkeproblemer står for omkring 33% af danskernes sygefravær, er der overvældende sandsynlighed for, at investeringen er tjent meget hurtigt hjem.


Et hæve-sænkebord kan nemt skræddersys med bl.a. kabelbakke og kabelgennemføring. Desuden fås vores hæve-sænkeborde i et hav af størrelser som 140x80 cm, 160x80 cm, 100x60 cm og mange flere.

 

Skriveborde

I kategorien for skriveborde finder du traditionelle borde uden motor til kontoret. Enkelte borde vil stadig kunne hæves og sænkes, men det er via en ganske lille manuel vandring, altså ikke elektrisk ved hjælp af motor som på hæve sænkeborde. Skrivebordene kommer fra flere forskellige danske producenter, og de fås med forskellige typer overflader som eksempelvis linoleum, finér og laminat. Der er borde til både den enkle arbejdsstation - f.eks. kontoret eller til chefens kontor.


Når du skal investere i et nyt skrivebord, skal du altid tænke over, hvad du kommer til at bruge dit kontorbord til og i hvor mange timer. Jo længere tid, du skal sidde ved skrivebordet, desto større krav stilles der til dit arbejdsbord. For at undgå at sidde for meget ned, vil vi altid anbefale et højdejusterbart bord, så du har rig mulighed for at variere dine arbejdstillinger i løbet ad dagen.


Mødeborde

Mødeborde er kategorien for små og store kvalitetsborde, der enten er designet til eller egner sig særligt godt til mødelokalet eller konferencerummet. Vi har borde med plads til alt fra 4 til 20+ personer. Bordpladerne fås i alle størrelser og faconer fra det enkle eller elegante til det luksuriøse og imponerende design.

Vores mødeborde er designet af både danske og internationale designere. De fleste giver mulighed for frit valg af eksempelvis pladestørrelse, overflade, lakering og ben/fødder. Vælg eksempelvis mellem overflade i linoleum, laminat eller finér og stel med runde eller rektangulære ben. På denne måde kan du få lige præcis det udtryk, du gerne vil skabe i mødelokalet.

Kantineborde og konferenceborde

I denne kategori finder du kvalitetsborde til kantinen og til seminarer, kurser og konferencer. Der er både borde til den lille frokoststue og den helt store kantine - og der er mulighed for praktiske tilvalg som ophængsbeslag til kantinestole. Alle bordene har naturligvis rengøringsvenlige overflader, der sikrer en nem vedligeholdelse og et pænt udseende, der holder længe.

Caféborde

Vores caféborde er både egnet til restauranter, caféer, hoteller og meget mere. Cafébordene er slidstærke og rengøringsvenlige. Mange af vores modeller kan vælges i et væld af forskellige farver og faconer. Der er rigtige mange gode muligheder for, at du kan skabe den helt rette stemning og indretning i din forretning. Vores caféborde kan bruges både inde og ude, og de er lette at flytte rundt på, når du har brug for at ændre bordopstilling.
 

Loungeborde

Udvalget af loungeborde passer til de lave loungestole og sofaer, der ofte pryder receptioner, venteområder og hotellobbyer. En hyggelig lounge kan også bruges til at bryde det klassiske kontorlandskab og give medarbejderne mulighed for at komme lidt væk fra deres skrivebord, hvis de skal holde korte møder eller tale i telefon. På den måde undgår man også at forstyrre sin sidemand. Loungeborde er typisk sofabordshøjde, og du kan tilpasse dem lige efter dine ønsker.

Højborde

Du får mange anvendelsesmuligheder med højborde - de kan bruges i alt lige fra caféen til kantinen og som pauseborde under konferencer og seminarer. De passer godt sammen med vores udvalg af barstole, men fungerer også fint som små mødeborde til stående møder. Ligesom med vores øvrige borde har du masser af muligheder for at tilpasse højbordene efter dine behov og din virksomhed.