GEBYRFRI BETALING - HURTIG LEVERING

Sådan opnår du en ergonomisk korrekt siddestilling

Sidst opdateret: 14 Dec 2020
Sådan sidder du rigtigt bagved computerskærmen

Sidder du rigtigt på din kontorstol? Find ud af, hvordan du opnår den mest optimale siddestilling.

ur ikonLæsetid: 2 min.

To ud af tre danskere bruger computeren i det daglige arbejde. Hver femte sidder foran skærmen i mindst tre fjerdele af arbejdstiden.


Variér din siddestilling

Mennesker er skabt til bevægelse - ikke til stillesiddende arbejde. Det er usundt for kroppen, hvis du sidder dagen lang på en stol. Derfor er det vigtigt, at du får holdt små pauser undervejs. Kom op at stå. Sørg for at variere din arbejdstilling.


Derudover, skal du sørge for at kontorstolen, skrivebordet og skærmen er indstillet så den passer til dig. Vi har lavet en lille guide, som du nemt kan følge for at opnå en god siddestilling.


Sådan indstiller du din kontorstol

Hvis du gerne vil opnå en ergonomisk korrekt siddestilling, så skal du sørge for at lære din kontorstol godt at kende. Jo bedre du kender din stolens indstillingsmuligheder, desto bedre chance har du for at kunne indstille stolen rigtigt.

  1. Start med at sætte dig ned på kontorstolen, så mindst 2/3 del af dine lår understøttes af sædet.
  2. Indstil sædedybden, så der er plads til en knyttet håndsbredde mellem forkanten af stolen og knæhasen.
  3. Indstil ryglænet, så det støtter i lænden. Her anbefaler vi en kontorstol med justerbar lændestøtte.
  4. Indstil stolen i en højde, så du stadig kan have begge fødder placeret fladt ned på gulvet.


Sådan indstiller du dit skrivebord

Det er vigtigt, at dit bord er indstillet i den rette højde.


Det skal være sådan, at du skal kunne sidde med sænkende og afslappende skuldre, hvor du samtidig har mulighed for at hvile armene på bordet. Hvis du kan mærke en kant, der skærer ind i underarmen, så ved du at bordet for højt.


Et højdejusterbart bord er altid at foretrække, når du har et stillesiddende arbejde, fordi det giver dig mulighed for at skabe variation i dine arbejdstillinger. Desuden giver et hæve sænkebord dig også den fleksibilitet, at du kan bruge forskellige typer af stole i løbet af dagen eller ugen. Det betyder at, du kan bruge en stå/ støttestol ved siden af din almindelige kontorstol. Her skal du blot huske at, når du sidder på en stå/ støttestol, så sidder du noget højere oppe. Det gør bordet også skal være højere end, hvis du sad ned på en almindelig kontorstol.


Der skal være fri benplads under skrivebordet. Der må ikke være skuffer, stoleben, skraldespande eller ander der kan være i vejen for benene.


Sådan indstiller du din computerskærm

Som en tommerfingerrel skal du indstille skærmhøjden, så du lige kan kigge ud over skærmens øverste kant, når du sidder ned.


Sørg for at holde en god afstand til skærmen. En tommelfingerregel er afstanden til skærmen skal svare til længden på dine strakte arme. Det svarer til ca. 60-70 cm. Er du for tæt på computerskærmen, kan du risikere en uheldig belastning af nakkens muskler.