Find en god og ergonomisk kontorstol i høj kvalitet. Vi har testet alle kontorstole i sortimentet på egen krop, så uanset om du skal bruge én stol til hjemmekontoret eller indrette en hel arbejdsplads, finder du en model, der passer til dine behov og din krop.
En god kontorstol er ikke bare en kontorstol. I virkeligheden er der mange ting at tage højde for, når du skal vælge den helt rigtige model. Her kan du læse lidt mere om, hvordan du vælger den rigtige arbejdsstol ud af de mange typer, vi har i vores sortiment. På kontoret sidder vi selv på de kontorstole, du kan finde i webshoppen. Vi tester og afprøver dem alle grundigt. Ingen kontorstole kommer på webshoppen, før vi har godkendt dem på egen krop. Det er én af grundene til, at vi har haft en høj kundetilfredshed, siden vi gik online i 2004
Går du med overvejelser om en ny kontorstol, bør du overveje følgende, som du kan læse mere om nedenfor:
Typen af kontorstol afhænger af, hvilket miljø den skal bruges i, og hvilke opgaver der skal løses på arbejdspladsen. Med den rigtige kontorstol skaber du de bedste forudsætninger for en sund og effektiv arbejdsdag. Her får du præsenteret forskellige typer arbejdsstole:
En laboratoriestol opfylder bestemte krav til holdbarhed og er egnet til at blive brugt i sterile miljøer. Laboratoriestolene er nemme at rengøre og kan let indstilles til de ønskede behov. Her finder du også en kontorstol uden ryglæn, som giver større bevægelsesfrihed. Stolene er velegnet til laboratorier, klinikker og generelt i arbejdsmiljøer, hvor der er store hygiejnekrav.
Se vores laboratoriestole her.
Vores undervisningsstole giver et bedre læringsmiljø, højner koncentrationen og sikrer en god ergonomi på en lang skoledag. En undervisningsstol kan bruges på skoler, gymnasier, til voksenuddannelse og meget andet.
Se vores undervisningsstole her.
Også på en hjemmearbejdsplads er det vigtigt, at du sidder godt – uanset om du har en hjemmearbejdsdag en gang imellem eller arbejder derhjemme hver dag. Jo flere timer du bruger på din arbejdsstol, desto højere krav stilles der til din kontorstol med de nødvendige ergonomiske funktioner.
Se vores kontorstole til hjemmekontor her.
Stå-støttestole giver dig en mere aktiv hverdag – nogle stole kan du sidde på hele dagen, mens andre bruges som supplement til en klassisk kontorstol. Andre igen er perfekte på arbejdspladser med meget stående arbejde, hvor benene indimellem har brug for et hvil. En ståstøttestol er også en god stol til dårlig ryg. Man får trænet lænden og coremusklerne, så de styrkes.
Chefstolene udmærker sig på komfort og eksklusivitet – og så er de naturligvis også ergonomisk korrekte og i lækre materialer. Perfekt til det stilfulde kontor.
Sidder du mange timer ved skrivebordet, kan en kontorstol med høj ryg være det rigtige valg. Den høje ryg støtter hele rygsøjlen op til skuldrene, og med en nakkestøtte aflaster du samtidig nakke og skuldre, når du læner dig tilbage. En høj kontorstol med nakkestøtte er derfor særligt populær til lange arbejdsdage og hos brugere med spændinger i nakken.
Se vores kontorstole med høj ryg her.
De fleste vælger en kontorstol med hjul, fordi den gør det nemt at bevæge sig rundt ved arbejdspladsen. Her skal du blot huske at vælge hjul, der passer til gulvet – vi har kontorstolsmodeller beregnet til både bløde og hårde gulve. Vil du samtidig skåne gulvet mod slid og mærker fra hjulene, kan du med fordel supplere med et underlag til kontorstole.
En kontorstol uden hjul er derimod et godt valg, hvis stolen skal stå fast – fx ved en receptionsskranke, i et laboratorium eller ved en arbejdsstation, hvor du ikke ønsker, at stolen flytter sig. Flere af vores stå-støttestole og taburetter fås som faststående modeller, ligesom mange stole kan leveres med glidere i stedet for hjul.
Når du vælger din nye kontorstol, skal du tage udgangspunkt i den primære brugers størrelse. Her på siden kan du bruge vores filter til at finde den stol, der passer til din kropstype – det gælder både om at finde den rigtige stol til din højde og din vægt. Har du korte ben, skal du fx ikke have en stol med for stor sædedybde, og en lille kontorstol med kortere sæde kan her være det rigtige valg. Omvendt skal en stol også kunne give selv meget høje personer en sund siddestilling – flere af vores modeller er testet til brugere op til 140 kg.
Nu bliver det en lille smule teknisk – du kan nemlig få kontorstole med vippefunktion i flere varianter: freefloat, asynkron-vip, synkron-vip og multisynkron-vip. Med freefloat har sædet et trinløst fremadvip, som bevæger sig med dig og uafhængigt af stolens ryg, når du skifter arbejdsstilling og fx læner dig ind over skrivebordet. Med asynkron-vip kan du justere stoleryggens position uden at ændre på sædets indstilling, og med synkron-vip følger sædet med, når du justerer ryggen. Har stolen multisynkron-vip, har den både fremadvip (som fx freefloat) og synkront vip.
Designet er også en vigtig faktor for de fleste. De fleste virksomheder lægger vægt på at have et indbydende kontormiljø, som både medarbejdere og gæster sætter pris på. Den klassiske sorte kontorstol passer ind de fleste steder, men ud over vores standardfarver kan de fleste af vores skrivebordsstole bestilles i en lang række farver og forskellige typer polstringer. Det hjælper dig med at udstråle lige præcis det, du gerne vil i din virksomhed.
Det kan også være, at hjemmekontorstolen skal have et bestemt udtryk – har du arbejdsplads i et hjørne af stuen eller køkkenet, er det ekstra vigtigt, at din kontorstol også fungerer i rummet rent æstetisk.
På mange af vores kontorstole kan du tilvælge ekstra udstyr i form af f.eks. nakkestøtter og armlæn. Du skal blot vælge dem, når du sammensætter dit produkt på vores produktside.
Her i shoppen finder du også ergonomisk tilbehør, som er et perfekt supplement til kontorstolen, hvis du har et hæve-sænkebord. Et balancebræt giver dig mulighed for mere bevægelse, når du står op, og sikrer samtidig, at du står godt på begge fødder med en god vægtfordeling. Vores Gymba Active Board fås i 2 forskellige farver og er en af vores populæreste modeller.
Vi tilbyder også afprøvning af vores kontorstole i vores showrooms i hhv. Århus og København, hvor vi står klar til at give din virksomhed ergonomisk rådgivning. Her kan du afprøve de fleste kontorstole fra vores webshop – herunder modeller fra anerkendte producenter som Interstuhl, Klöber og Lanab. Ofte er der jo tale om, at det skal være en stol, som kan passe til alle, og her kommer vores erfaring ind i billedet. Vi har solgt og rådgivet om kontorstole siden 2004, så træk endelig på vores erfaring og ekspertise, når I skal vælge den helt rigtige og bedste kontorstol. Dermed kan I slippe for unødvendigt tidsspilde og fejlkøb, når I skal købe kontorstole ind til hele kontoret.
En ergonomisk kontorstol kan justeres i sædehøjde, sædedybde og ryglæn, så den passer til brugerens krop. De bedste modeller har desuden vippefunktion (fx synkron-vip) og justerbare armlæn, der aflaster nakke og skuldre.
En kontorstol med god lændestøtte og synkron- eller multisynkron-vip aflaster ryggen bedst, fordi stolen følger kroppens bevægelser. En stå-støttestol er også et godt valg, da den aktiverer og styrker lænd og coremuskler.
Ja, flere af vores kontorstole og stå-støttestole fås som faststående modeller eller med glidere i stedet for hjul. De er ideelle, hvor stolen skal stå fast, fx ved skranker eller i laboratorier.
Du kan afprøve de fleste af vores kontorstole i vores showrooms i Århus og København, hvor vi også tilbyder ergonomisk rådgivning til virksomheder.