Kontorindretning på den nemme måde

6 indretningstendenser i 2023

Sidst opdateret: 01 Feb 2023
Indretningstendenser 2023 - 1200x628.png

Det har været et par omtumlede år med pandemien, der har været med til at fremskynde udviklingen af den måde, kontorerne bruges på i dag, og de ønsker som medarbejderne har til deres arbejdsliv. 

Øget forbrug af hjemmearbejde, behov for lokaler til virtuelle møder og ikke mindst ønsket om fleksibilitet i arbejdslivet er med til at forme fremtidens kontor. Særligt det sidste er vigtigt for virksomheder, der ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der både kan tiltrække nye talenter og fastholde de dygtige medarbejdere.


Hvilke indretningstendenser vil vi se mere af i 2023? Her får du vores bud på 6 indretningstendenser, der kan hjælpe din virksomhed med at skabe et behageligt og inspirerende kontormiljø.

 

1. Hybrid arbejdsplads med fokus på social spaces og teamwork

I løbet af en arbejdsdag kan der være mange forskellige aktiviteter på kontoret, hvor der både kræves mulighed for samarbejde og fordybelse. Derfor giver det god mening at inddele kontoret i forskellige kontormiljøer, så du tilgodeser den enkelte medarbejders behov. Her er den "aktivitetsbaseret indretning" interessant, da den understøtter den hybride arbejdsplads. Denne form for indretning går ud på at skabe forskellige arbejdszoner, hvor medarbejderne kan vælge de fysiske rammer, der bedst understøtter deres arbejdsopgave. Tankegangen er ikke ny, men den er blevet mere relevant end nogensinde før. Vi tror på denne form for indretning vil forsætte mange år frem, men i kombination med flere mindre møderum og rum-i-rummet indretning med fx kupesofaer og telefonbokse.


Læs også: Hvad er aktivitetsbaseret indretning?


Der findes forskellige løsninger til, hvordan kontoret kan deles op. Her er et eksempel på en aktivitetsbaserede arbejdsplads, der indrettet med forskellige miljøer.


zoner kontor

 


Skab stillerum med en telefonboks

Når du har brug for arbejdsro eller snakke i telefon uden at forstyrre dine kollegaer, så er en telefonboks en genial løsning. Her vil du også kunne afholde dine onlinemøder.


Indret uformelle områder med kupesofaer

I løbet af en arbejdsdag kan der være forskellige møder. Nogle møder kræver ikke altid et mødelokale, og derfor er et loungeområde med kupesofaer fantastisk til formålet. Sofaens høje ryg skærmer dig af for omgivelserne, så du kan holde din møder i fred og ro – uanset om det er fysiske møder eller som onlinemøde.

 
Opnå en fleksibel indretning

Med rum-i-rummet princippet kan du give det åbne kontormiljø et helt nyt udtryk og værdi. Her kan du skabe arbejdsstationer, møderum og uformelle loungeområder. Her findes der en del fleksible møbelløsninger der gør, at du kan opnå en fleksibel rum-i-rummet indretning, hvor du kan få udnyttet de eksisterende kvadratmeter mere effektivt og skabe en bedre akustik. I løbet af en dag kan der være forskellige aktiviteter. Nogle aktiviteter kræver mulighed for samarbejde og kreativ udfoldelse, mens andre kræver arbejdsro og fordybelse. Med dette princip får du udnyttet de begrænsede kvadratmeter mere effektivitet. Ønsker du fleksibilitet i din kontorindretning, så kan du vælge møbler med hjul, så du nemt kan ændre i indretningen.

 

Vi ser i højere og højere grad at loungeindretningen over de seneste årtier har rykket sig fra at være de uformelle, afslappede miljøer til at være et af firmaets vigtigste områder, hvor medarbejderne kan samarbejde med hinanden og komme væk fra det klassiske kontormiljø. Vi kalder det for social spaces.


Der findes mange måder at indrette social spaces på. Det vigtigste er at indrette dem hyggeligt og hjemligt med fx bløde sofaer, loungemøler og grønne planter. Du kan også indrette området med cafémøbler, for at opnå en mere afslappet caféstemning. Når medarbejderne kan interagere med hinanden uformelt i løbet af dagen, så er der mulighed for, at der opstår mange gode idéer, der ellers ikke vil opstå under planlagte møder eller ved skrivebordene.


fourdesign loungemiljo

 

2. Akustik på kontoret - sænk støjen og hæv produktiviteten


Storrumskontoret har vundet indpas på den fysiske arbejdsplads. Selv advokater og revisorer, der normalt benytter cellekontorer, begynder nu også at indrette storrumskontorer. Her er det dog vigtigt at tage højde for de udfordringer, der ofte er forbundet med storrumskontorer. En af dem er akustik. Her er det vigtigt at tænke i akustikløsninger og bløde polstrede møbler, der kan være med til at regulere uhensigtsmæssig støj. Har kontoret hvide og tomme vægge, så vil det være helt oplagt at opsætte akustikpaneler i fx jeres brands farver. Gulvtæpper er også med til at forbedre akustikken i rummet.

 

3. Inddrag udendørsarealet som en naturlig del af jeres indretning


Har din virksomhed en udendørsterrasse eller altan, kan du også forvandle dette til et loungeområde, hvor der også er mulighed for at arbejde eller holde møder udenfor. Især om sommeren er det helt oplagt at være udenfor. Der er mange fordele, når du rykke nogle af dagens gøremål udenfor. Den friske luft forbedrer din koncentration, reducerer stress og øger din kreativitet.


Husk at indrette udendørsarealet med parasoller, så der er mulighed at sidde i skyggen og arbejde.


reva sofa

 

4. Inviter naturen indenfor og skab et afstressende kontormiljø 

Vi ved fra forskning, at naturen har en positiv effekt på mennesker med stress. Blot 20 min. daglig kontakt med naturen kan være med til at sænke stresshormonet kortisol betydeligt. Derfor er det vigtigt at få inddraget naturens elementer og farver i kontorindretningen. Der er flere gode grunde til at virksomheder har fået et større fokus på medarbejdernes sundhed. For det første er et sundt arbejdsklima en god forretning, da kreative og sunde medarbejdere er mere produktive. Og for det andet, har en sund arbejdsplads nemmere ved at tiltrække nye medarbejdere.


Skab grønt break out spaces. Indret med potteplanter. Der er mange muligheder, men vi vil blot fremhæve et par eksempler her. 

 
Trælameller på vægge og møbler 

Det har været populært indenfor den nordiske indretning at bruge træ på væggene og til receptionsskranker i form af trælameller. Træ er en fantastisk indretningselement til at skab varme og konstrast i rummet.


dencon receptionsskrank traelameller


Skab levende grønne vægge med mosvægge

Mosvægge er blevet en af de store tendenser inden for indretningstendenser, både til den private bolig og erhvervsrum. En mosvæg er udover at være et dekorativt vægelement, også noget der skaber stor glæde for virksomhedens medarbejdere og arbejdsmiljø.

 

 

Planter forbedrer indeklimaet på kontoret

Grønt er ikke bare godt for øjnene, men er også godt for dit velvære og indeklimaet på kontoret. Du opnår en række fordele, når du indrette kontoret med grønne planter:

  • Renser luften for luftpartikler som benzen og nitrogenoxid
  • Reducerer støjniveauet
  • Du bliver mindre stresset


Når du indretter med planter, kan du sagtens gøre planterne til en naturlig del af kontorindretningen. Fx kan du bruge en plantekasse som rumdeler.

 

 

5. Tænk bæredygtigt, når du indretter

Fremtidens kontorer skal minimere vores klimaaftryk. Og det findes der heldigvis mange gode løsninger på.


Umiddelbart lyder nye møbler, indretning efter tidens trends og fikse idéer ikke ligefrem bæredygtigt. Ikke hvis det involverer, at vi smider en masse ting ud og køber nyt. Men vi har muligheden for at træffe bæredygtige valg, hvis vi lige stopper op og tænke os om en ekstra gang, før vi smider ting u. Kan det hele eller dele af møblet genbruges?


Forlæng levetiden på dine ting med upcycling 

Er farven på stolens polstring falmet, eller er bordpladen på dit hæve-sænkebord slidt op? Eller ønsker du at ændre udtrykket på dine møbler? Så kan du vælge at ompolstre stolen og udskifte den gamle bordplade med et nyt. På den måde forlænger du møblernes levetid. 


Investér i kvalitetsmøbler der holder i mange år 

Når du skal ud at investere i nye møbler, så har du nok bemærket det store udvalg af kontormøbler på markedet. Desværre svinger kvaliteten meget, og dette afspejler sig også tit i prisen. Her er det vigtigt, at du får valgt nogle gode kvalitetsmøbler, der kan holde i mange år, så du på den måde ikke ender med om et år at skulle udskifte dine møbler igen. Hos Kontomøbler.dk arbejder vi løbende med at forbedre vores sortiment, der består af gode kvalitetsmøbler fra bl.a. danske producenter og bæredygtige materialer.


Møbler af genanvendte materialer

Når møbler produceres af genbrugsmaterialer, er det et forsøg på at give et nyt liv til materialerne, i stedet for at materialerne skal ende som affald. Når du køber møbler lavet af genanvendte materialer, så er du også med til at reducere miljøpåvirkningen.


Møbler med miljømærker

Der findes forskellige mærkningsordninger som fx Svanemærket, EU-Blomster og FSC. Går du efter disse certificeret møbler, så sikrer du dig, at tingene både er bedre for miljøet og for dig. Mærkerne ser på hele møblets rejse, der skal efterleve en række krav for at mindske det samlede aftryk på miljø og klima.

 

Delta hæve-sænkebord i hvid laminat

Delta hæve-sænkebord i hvid laminat

6.269,-
4.529,-
DU SPARER 1.740,-
Delta hæve-sænke bord i eg finér

Delta hæve-sænke bord i eg finér

6.929,-
5.296,-
DU SPARER 1.633,-

 

6. Farvetrends

Farver har en kæmpe indflydelse på vores produktivitet og velvære. Derfor er det altid vigtigt at overveje nøje, hvilke farver der skal indgå i kontorindretningen. Her kan du vælge nogle farver, som passer til jeres brands. Dernæst skal du også sørge for at vælge moderne farver, så din indretning fremstår professionelt og følger med tiden. Er du nysgerrig på hvilke farver, der trender i 2023? Her får du vores bud på, hvilke farver vi kommer til at se mere af i år.


Længe har vi haft lyst til at indrette kontoret i en begrænset farveskala med fokus på balance og ro. Men det ser ud til, at vi bevæger os bredere ud på farveskalen, når der skal indrettes i 2023. Flere nuancer af pastelfarver har fyldt meget på Instagram og Pinterest i de seneste par år, og det ser ud til at fortsætte. Samtidig ser vi også en del mønstrede tendenser som fx blomstermønstre kombineret med kraftige farver. De kraftfulde farver skal have modspil, og her er det genialt at kunne kombinere dem med de vante pastelfarver for at få et farverigt og muntert udtryk i rummet. Men vi begynder så småt at bevæge os længere væk fra det klassiske, pastelfarvede univers.

 

På tværs af interiør-designindustrien er tone-på-tone trends blevet mere fremtrædende med årene, og det ser ud til at fortsætte i 2023. Det er ikke overraskende, at farverne er populære, da de kan gøre små områder større og mere attraktive. Det gør farvepaletten ideelle til kontorområder, kantiner, loungeområder, restauranter og barer.


Blågrønne farver er gode til kontormiljøer og loungeområder, da de fremmer roen på grund af den naturlige forbindelse med vand.


Blågrønne farvepalette


Blå er en god farve til at skabe stemning i rummet på. Her kan du fx indrette loungeområdet eller kantinen med den blå farve.


Blå farvepalette


De klassiske cremefarver er gode til kontormiljøer eller til studio-områder, hvor der er meget kreativt arbejde.
Her er farven ikke så distraherende.


Cremefarvet farvepalette