Kontorindretning på den nemme måde

Vælg det rigtige mødebord til dit mødelokale

Sidst opdateret: 23 Jan 2023
Vælg det rigtige mødebord guide

De fleste virksomheder har et mødelokale, og derfor er der også behov for et mødebord.


Det er ved mødebordet, at mange vigtige beslutninger træffes både af virksomheden selv, men også potentielle kunder, som fx er til møde hos jer. Derfor er det vigtigt, at du vælger det rigtige mødebord, der passer til jeres behov og budget.


I denne artikel kommer vi ind på alt, hvad du har brug for at vide om mødeborde, når du skal ud at købe et, kan træffe en informeret beslutning om, hvilken type mødebord der passer bedst til jeres behov.

Hvad er dit budget til et mødebord?

Prisen for et godt mødebord kan variere meget. Prisen afhænger blandt andet af materialevalg, og den kan desuden variere væsentligt alt efter størrelsen på mødebordet.

 

Du vil altid kunne finde et mødebord, der passer til dit budget, uanset hvor stort eller småt det måtte være. Men pris og kvalitet går hånd i hånd, og derfor kan du ikke forvente at kunne købe et mødebord i den højeste kvalitet til en billig pris.

 

Hvor stort skal et mødebord være?

Når du vælger et mødebord, skal du overveje, hvor meget plads der er brug for til dine møder, og hvor mange personer der skal sidde ved bordet. Bordet skal kunne rumme dette antal komfortabelt.

 

Mødebordet skal også være let at flytte, hvis det er nødvendigt, fx til gruppeøvelser eller aktiviteter.

 

Skal mødebordet være rektangulært eller rundt?

Et mødebord kan vælges i flere forskellige former – de meste anvendte er det rektangulære mødebord og det runde mødebord.

 

Fordele og ulemper ved et rektangulært mødebord

Det rektangulære mødebord er nok det, man ser i de fleste mødelokaler. Grunden til, at det rektangulære mødebord er populært er, fordi det er praktisk og det mest formelle mødebord. I forhold til det runde bord, der er meget intimt og uformelt, så gør det rektangulære bord det nemmere at være formel, da det er nemmere at trække en linje til fx kundemøder, hvor man typisk vil sidde overfor kunderne.

 

Skal der sidder mange ved bordet og holde møde, så kan du med fordel vælge et tøndeformet mødebord, der gør det nemmere at inddrage alle i dialogen og få øjenkontakt med hinanden.

 

Ulemperne ved det rektangulære mødebord er, at det ikke er så uformelt, og hvis der ikke er så mange til et møde, kan bordet føles meget stort, hvis du har et mødebord, der normalt passer til mange deltagere.

 

Fordele og ulemper ved et rundt mødebord

Et rundt mødebord lægger op til intime samtaler, da alle der sidder om mødebordet kigger mod midten, og dermed er det nemmere for alle at deltage i samtalen. Dermed kan man sige, at et rundt mødebord er bedre til uformelle møder.

 

Mødebord med kabelbakke til stikdåse og ledninger

Vælger du en bordplade i finér, laminat eller linoleum, kan du vælge en ensfarvet kabelklap, fx i samme farve som stellet. Det giver dig et flot udtryk.

 

Kabelbakken holder strømforsyningen på plads, så det er nemt at tilslutte en bærbar pc eller oplade mobilen i løbet af møderne.


inline modebord fumac

 

Du kan se alle vores mødestole her.

Hvilken bordplade overflade er bedst til et mødebord?

Du skal sørge for, at bordet er fremstillet af holdbare materialer. Det skal være stærkt nok til at kunne modstå en masse slitage og være i stand til at bære vægten af alt det udstyr, du placerer på det. Det sidste, du ønsker er, at din bordoverflade knækker, når nogen lægger deres bærbare computer ned på den.

 

Fordele ved et mødebord med laminat bordplade

Kort sagt er laminat oplagt til borde, der skal kunne tåle at blive brugt og rengjort ofte. Laminat er et billigt materiale, og derfor vil et mødebord med laminat bordplade være billigere end et mødebord med linoleumsbordplade.

 

En anden fordel er, at der stort set ikke er nogen grænser for, hvor mange farver en laminat-bordplade kan laves i. Du kan også få laminat-bordplader, der ligner træ eller har forskellige mønstre.

 

Fordele ved et mødebord med linoleumsbordplade

Linoleum er et holdbart og elegant overflademateriale i høj kvalitet. Det er bæredygtigt og bionedbrydeligt, og så er det kendetegnet ved en satinmat overflade med en varm, fin tekstur. Det giver hver enkelte bordplade et karakteristisk, levende og individuelt udtryk.

 

Linoleum er et populært valg blandt mange, fordi det er et antibakterielt naturmateriale, der modstår pletter og ridser og er let at rengøre. Samtidig hjælper en linoleumsbordplade med at balancere lyden i rummet, uden dog at være et decideret akustikmøbel.

 

Ridser i linoleumsbordplader kan desuden hele sig selv over tid.

 

Vælg de rigtige farver til dit mødebord

Når du designer et mødebord, er det vigtigt at gøre det personligt. Bordet skal afspejle din virksomheds brand og værdier. Her kan du fx vælge en bordplade i jeres logofarve eller en farve, der passer til jeres brand.

 


Så hvad er et godt mødebord?

Et godt mødebord har den rigtige størrelse i forhold til størrelsen på dit mødelokale. Det skal hverken være for stort eller for småt – der skal være plads til, at du kan afholde gode møder med de antal deltagere, du normalt har behov for at få med.

 

Det gælder om at vælge et mødebord med en god bordplade, som kan holde til at blive brugt, uden at det hurtigt kommer til at se brugt ud. Til sidst er det vigtigt, at du vælger et mødebord, der afspejler virksomhedens brand - altså at farver og udtrykket passer til virksomheden.


Hos Kontormøbler.dk har vi et stort udvalg af møbler til mødelokalet. Du kan se hele vores udvalg af mødelokaler møbler her.